Kumento artikler

Hvem ejer domænerne?

Domænet er din webadresse

Domænet er din webadresse. Du kender mange domæner, uden måske at tænke på det som et domæne. Domænet er unikt og værd at gøre sig nogle overvejelser over, inden det erhverves.

Eksempler på domæner er www.dr.dk og www.wordpress.org osv. Domæner benyttes ikke kun til hjemmesider.

Læs mere om domænet, køb osv i vores artikel om domæner.

I denne artikel vil vi fokusere på ejerskab.

Hvem ejer .dk-domænerne?

Alle .dk-domænenavne tilhører den danske stat og administreres af DIFO/DK Hostmaster efter først-til-mølle-princip.

En person, som har brugsretten til et domænenavn, kaldes en registrant og hans eller hendes kontaktoplysninger offentliggøres i vores offentlige WHOIS, medmindre vedkommende har navne- og adressebeskyttelse.

Læs mere på DK Hostmasters hjemmeside – www.dk-hostmaster.dk/da

Klag over retten til et domænenavn

Hvis du mener, at du har mere ret til et domænenavn, som en anden har registreret, kan du indsende klage til Klagenævnet for Domænenavne.

Klagenævnet for Domænenavne behandler sager, som går på, hvem der har ret til at bruge et givent .dk-domænenavn. Det kan f.eks. være, hvis en person mener at have særlige rettigheder til et .dk-domænenavn end registranten på grund af varemærke eller navnerettigheder.

Du kan læse mere om Klagenævnet for Domænenavne på nævnets hjemmeside www.domaeneklager.dk, hvor du også kan finde en klagevejledning.

Klagenævnet for Domænenavne

Klagenævnet for Domænenavne er et uafhængigt klagenævn, som kan behandle tvister mellem registranter og tredjeparter om registrering og anvendelse af domænenavne under det danske .dk-domæne samt klager over beslutninger truffet af DIFO/DK Hostmaster om overholdelse af de fastsatte forretningsbetingelser og vilkår (”Vilkår for brugsret til et .dk-domænenavn”).

Klagenævnet fungerer uafhængigt af DIFO/DK Hostmaster.

Tvister

Klagenævnet for Domænenavne kan behandle følgende sager:

  • Tvister mellem registranter og tredjeparter om registrering og anvendelse af domænenavne under det danske .dk-domæne
  • Klager over beslutninger truffet af DIFO/DK Hostmaster om overholdelse af de fastsatte forretningsbetingelser og vilkår.

På klagenævnets hjemmeside kan du se afgørelser, der er truffet.

Hvis domæner ligner…

Typosquatting indebærer, at et domænenavn anvendes til at skabe forveksling med et andet næsten identisk domænenavn og dermed skaber trafik på egen hjemmeside.

Det kan være når en bruger foretager en fejlagtig indtastning, stavefejl eller ombytning af ord.

Det har du mulighed for at indgive klage over: www.dk-hostmaster.dk/da/typosquatting

Cybersquatting / domainsquatting

Det engelske begreb Cybersquatting eller domainsquatting dækker over den handling, hvor der med ond vilje tilegnes et eller flere domænenavne, der indeholder andres kendetegn – fx et firmanavn – med henblik på videresalg eller udlejning for øje.

Læs mere på Wikipedia

Andre domæner

DK Hostmaster og Klagenævnet for domæner har ingen jurisdiktion over andre domæner, fx .com.

På internettet kan man søge informationer om andre domæner, ejerskab m.v.

Søg fx o Google på “domænenavn og whois”. Så får du nogle søgeresultater med informationer om domænet.

Ny hjemmeside

Kom i gang i dag!

Kontakt os nu for at starte din rejse til en stærk online tilstedeværelse.

Scroll to Top